LoveSpring Rent vand til alle

Rent Vand til Alle – Leg, læring og motionsløb

Gør en forskel på jeres skole, men også en stor og vigtig forskel ude i verden.

Rent Vand til Alle – er et nyt samlet koncept for et skoleløb og undervisningsmateriale. Bag konceptet står NGO’en LoveSpring, som har lang erfaring med udvikling af vandprojekter i udsatte områder (læs mere om vores NGO her: www.lovespring.dk).

 

Målet er at eleverne får indblik i og arbejder med betydningen af rent vand i verden. Helt centralt er Verdensmål nummer 6 – Rent vand og sanitet

Her på siden har I frit adgang til 15 faglige forløb tilpasset indskoling, mellemtrinnet og udskolingen. Forløbene er alsidige og dækker områderne; Teknik og innovation – Leg og bevægelse – Natur og nation – Krea og kunst. 

Vi ønsker at engagere eleverne til at sprede budskabet om vigtigheden og behovet for rent drikkevand i verden.

Som en afslutning på leg og læring om emnet arrangeres et skoleløb. Skoleløbet er et såkaldt sponsorløb, hvor hver elev/gruppe/klasse på baggrund af indgåede aftaler løber et beløb ind pr. km. gennemført. Skolens samlede beløb doneres til et helt konkret brøndprojekt i Afrika.

Vil I som mange andre også være med til skoleløb eller blot høre mere om mulighederne så skriv til papas@lovespring.com